Tilbage til oversigt
Tilbage til oversigt

Skrevet af Aske Øland Kjærgaard

tirsdag den 22. oktober 2024

Masterclasses, workshops og koncerter: 'Roskilde Forstærket'-programmet for uge 44 er klar

Begivenhed
Projekter

Skrevet af Aske Øland Kjærgaard

tirsdag den 22. oktober 2024

Begivenhed
Projekter

Med puljen Roskilde Forstærket har Roskildes musikaktører kunnet søge penge til arrangementer i Uge 44. Det er der kommet et alsidigt program ud af henvendt musikglade i alle aldre. 

Masterclasses, workshops og koncerter: 'Roskilde Forstærket'-programmet for uge 44 er klar

Roskilde forstærket billede 3

'Sang, musik og historie på Viby Stationstorv' er et af de mange musikalske arrangementer, man kan deltage i under Roskilde Forstærket ugen. Foto: Presse.

Roskilde Forstærket er sat i verden for at gøre uge 44 til en musikalsk og livlig uge i Roskilde Kommune. En pulje på 100.000 kr. kunne, indtil den 16. juni, søges af lokale aktører, der ville bidrage til Roskilde Forstærket programmet med et eller flere musikalske og sociale arrangementer i kommunen.

Det er der kommet et alsidigt program ud af, der består af i alt 11 arrangementer henvendt musikinteresserede i alle aldre.

Roskilde Forstærket løb af stablen første gang i 2023, og kræfterne bag glæder sig over, at man igen i år har haft gode ansøgninger, og at projektet har afstedkommet nye musikalske forbindelser mellem aktører i kommunen.

I år har projektgruppen haft et mål om at være mere synlige i bybilledet, så flest muligt borgere får kendskab til de arrangementer, de kan opleve rundt omkring i kommunen i uge 44.

"Vi har fået udviklet en grafisk profil, og vi glæder os over at se både genkendelige plakater rundt omkring i kommunen samt vores PR film i bybusser og på sociale medier. Vi glæder os til forsat at udvikle på projektet sammen med engagerede aktører,” lyder det fra projektlederne Merete Elisabeth Tønning fra Kulturskolen Roskilde og daglige leder af Cosmos, Caroline Clemmensen. 

PR filmen, der refereres til, kan du se her: 

Her kan du læse lidt om årets 'Roskilde Forstærket'-arrangementer. Du kan læse mere om Roskilde Forstærket via Roskilde Kommunes hjemmeside her.

28. oktober

WorDshop med Komplx
Sted:
Cosmos, Søndergade 11, Viby Sjælland
Tid: 15:00 - 17:00
Arrangører: Klub Roskilde Syd og Cosmos 
Pris: Fri entré

Der er lagt op til to sjove eftermiddage, når to hiphoppere fra Komplx kommer til Viby. På WorDshoppen lærer man at skabe hiphop tekster gennem en række sjove opgaver såsom: Sudoku-rim, Labyrinter, Enderim, Tekstskrivning, Stregopgaver ... og meget mere!

Læs mere om arrangementet her

Masterclass: Valentin Roger Buchwald Pedersen (BLÆST)
Sted:
BlipBlop Studio, Slagteristræde 9, Roskilde
Tid: 17:00
Arrangør:
BlipBlop
Pris: Fri entré,.

Masterclass med Valentin Roger Buchwald Pedersen, som bl.a er et af genierne bag bandet Blæst. Til denne masterclass vil Valentin snakke om sin proces og dekonstruere et kendt nummer, så man kommer med helt ind i maskinrummet og får masser af fede fif med på vejen. 

Læs mere om arrangementet her

29. oktober

RUD-jam på Roskilde Festival Højskole
Sted:
Roskilde Festival Højskole, Basgangen 20, Roskilde
Tid: 16:30 - 21:30
Arrangører: Rytmisk Musikforening Steps Ahead og Roskilde Festival Højskole
Pris:
Fri entré

Alle musikudøvende studerende inviteres til musikalsk workshop og jam. Jamværterne Anders Hvidberg-Hansen og Mathias Pedersen Smidt vil sammen med dirigent Stephan Haagensen sætte de trygge rammer for deltagernes læring og udfoldelse.

Læs mere om arrangementet her

30. oktober

Endnu flere gakkede sange fra Roskilde
Sted: Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde
Tid: 10:00 - 11:00
Arrangører: Kulturskolen, Tikke Takke, Børnehuset Hobitten, Børnehuset Bullerby
Pris: Fri entré. Koncerten er for alle byens Børnehuse og kræver tilmelding til mereteel@roskilde.dk.

I samarbejde med Kulturskolen Roskilde har kunstnergruppen Tikke Takke været på besøg i børnehuset Hobitten og Børnehuset Bullerby. Sammen har de skrevet to nye og fantasifulde sange som vil blive opført sammen med Tikke Takke og band for byens Børnehuse på Gimle. 

Læs mere om arrangementet her

Masterclass: Martin Skovbjerg (AVAVAV)
Sted: BlipBlop Studio, Slagteristræde 9, Roskilde
Tid: 17:00
Arrangør:
BlipBlop

Masterclass om liveperformance og muligheder i musikbranchen med Martin Skovbjerg fra AV AV AV. Martin Skovbjerg er producer, komponist og filminstruktør. Og så er han 1/3 af den elektroniske supergruppe AV AV AV sammen med Eloq og Unkwon. I den her masterclass deler Martin ud af sine erfaring med at projektlede i AV AV AV, så man kommer ud over rampen med sin musik, finder nye ører og også tænker kreativt for at finde muligheder for at leve af musikken.

Læs mere om arrangementet her

31. oktober

Masterclass: Bjarke Bech (Lille Høg)
Sted: BlipBlop Studio, Slagteristræde 9, Roskilde
Tid: 17:00
Arrangør: BlipBlop

Masterclass med den anerkendte producer Bjarke Bech aka Lille Høg. Lille Høg aka Bjark Bech har bl.a. produceret for Tessa, Yung Coke, Baby Bino og mange flere - og er af Soundvenue blevet kaldt "arkitekten bag en ny dansk hiphop-lyd". Til denne masterclass kommer du helt med ind i maskinrummet og ser hvordan Lille Høg skaber beats fra bunden.


Læs mere om arrangementet her

Kunstnersamarbejde
Sted: Byens Hus, Roskilde, Stændertorvet 1, Roskilde
Tid: 18:00
Arrangør: Byens Hus, Ria Kollektivet og Kulturskolen Roskilde

Oplev 3 unikke værker skabt af musikere fra Ria Kollektivet og kunstnere fra BGK! Med støtte fra Roskilde Forstærket præsenteres værkerne til en fernisering og kunstvandring i Roskilde d. 31. oktober. Kom og vær med til en inspirerende aften.

Læs mere om arrangementet her

1. november

Sang, musik og historie på Viby Stationstorv
Sted: Viby Station, Søndergade 2, Viby Sjælland
Tid: 15:00
Arrangører: Peder Syv Aftenskole, Ramsø Lokalhistoriske Forening og Lions Ramsø

Lokalhistorisk sang, musik og historie med udbredelsen af den lokalhistoriske Ramsøsang, sunget af Esther Røske-Nielsen. Kaffe, te og sangtekster uddeles gratis.

Læs mere om arrangementet her

Universet er rundt - en audiovisuel koncert
Sted: Ragnarock - museet for pop, rock og ungdomskultur, Rabalderstræde 16, Roskilde
Tid: 17:00 og 19:00
Arrangører: Ragnarock, Camilla Tiedt og Analog Glasur

Billetpris: 85,- kr.  inkl. et glas bobler. Billetter købes via billetto.dk 

En sansemættet koncert med musiker, sanger og sangskriver Camilla Tiedt ledsaget af drømmende og organiske visuals fra lysartisten Analog Glasur aka Mathilde Tougaard Hansen. Du vil kunne opleve sange med udsyn til galakser, sorte huller og sange om vores liv under sol, måne og stjerner. 

Læs mere om arrangementet her

2. november

Kreativ workshop med byg-selv-instrumenter og koncert med Ællevild
Sted: Jyllinge Bibliotek, Bygaden 19
Tid: 10:00
Arrangører: Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn

Tag familien med til en kreativ oplevelsesdag, hvor vi skal blive klogere på folkeviser og folkeeventyr. Dagen begynder med en kreativ workshop, hvor der skal bygges musikinstrumenter med naturmaterialer. Imens der bygges og samles, fortæller en bibliotekar brudstykker af lokale sagn og folkeeventyr. 

Læs mere om arrangementet her

Sanghaven
Sted: Cosmos, Søndergade 11, Viby Sjælland
Tid: 11:30
Arrangører: Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn

Gruppen Sanghaven spiller inddragende fantasifulde børne- og familie koncerter med originale sange og musik. Vi kunne kalde det en musik- og bevægelsesforestilling, en sanglegekoncert eller simpelthen en musikoplevelse.

Læs mere om arrangementet her


Relaterede artikler