Olivia Axelsen har musikken helt inde på livet hver dag. Hun underviser børn og unge i musikkens veje på Kulturskolen Roskilde, og når hun får fri, øver og turnerer hun som musiker og sanger i forskellige projekter. Nu kan hun til CV'et føje titlen som repræsentant for musikere i Roskilde. Hun er nemlig tiltrådt som forperson for DMF Roskilde.  

Vi har stillet Olivia 3 hurtige spørgsmål om hendes liv med musikken og drømme for Musikbyen.

Hvad optager dig i dit arbejde med musikken lige nu?

Jeg arbejder på Kulturskolen Roskilde. Jeg er lige vendt tilbage fra en lang barsel, så det, der optager mig lige nu, er at samle trådene op fra hvor, jeg slap dem. Så jeg går rundt derhjemme og finder korsatser og noder frem til mine elever i Musikklassen på Østervangsskolen og til mine sangelever, som er blevet et hoved højere siden sidst, jeg så dem.

Ud over musikundervisningen, optager det mig at gøre en forskel for de musikere, som er medlem af vores lokalafdeling af DMF Roskilde - i daglig tale DMF Roskilde. Vi skal lave Strøgkoncerter i Roskilde bymidte igen i år efter et par års pause, så det kommer til at fylde noget på vores kommende møder. Vi skal også færdiggøre vores nye hjemmeside og afklare indholdet til den.

Desuden har jeg et par sommerkoncerter rundt på Sjælland med Camilla Tiedt, som jeg spiller keyboard og synger backingkor for. Det skal jeg øve kompositioner og tekster til, så det hele kommer til at sidde i skabet.

Hvor finder du inspiration i dit arbejde med musikken

Mange steder. I musikken selv; dens klange og dens evne til at bringe én i en tilstand af velbehag, glæde eller høj energi. I hverdagen er det elevernes mærkbare udvikling fra sæson til sæson, der inspirerer mig. Men der er måske mere tale om benzin og drivkraft til arbejdet frem for inspiration. Derudover henter jeg altid inspiration i samtaler med kolleger og samarbejdspartnere. 

Og så kommer jeg til at tænke på den inspiration, jeg henter i de musikalske øjeblikke, hvor man bare kigger rundt på de andre og fyldes op. Dér hvor betydningen ligger udenfor sproget, men man er samtidig ikke i tvivl om, at det er dybt og meningsfuldt. Dét er i sig selv noget at stræbe efter.

Det er inspirerende at være i en by, hvor der er så mange kræfter, der arbejder for at folde musikken ud sammen. Jeg er sikker på, at mange DMF lokalafdelinger rundt om i landet godt kunne tænke sig, at deres kommune havde et Musikbyudvalg. Så det skal vi være stolte af i Roskilde. Det har en kæmpe værdi at skabe spillejobs lokalt for både musikere, arrangører og borgere. Det er bæredygtigt på så mange måder, så det skal vi blive ved med at gøre.

Hvis du tænker fem år ud i fremtiden – hvad er så den største forandring, du håber er sket i Musikbyen?

Godt spørgsmål. Når jeg kigger i kataloget over Musikbyens mange indsatser og aktiviteter, kan jeg ikke andet end at blive stolt og glad over de mange gode tiltag. Men der ligger stadig en stor opgave i at gøre musikken tilgængelig for alle. Så om fem år håber jeg, at Musikbyen er lykkedes med at komme endnu bredere ud på tværs af aldersgrupper og sociale og geografiske skel. Jeg er selv involveret i udviklingsarbejde i den sydlige del af kommunen i Viby og Gadstrup, så dér håber jeg også, at folk vil kunne mærke forskel.

På DMF Roskildes vegne håber jeg, at de lokale musikere i højere grad bruges, når afstanden mellem koncert og musiker skal være kort. Og så håber jeg, at man vil kunne se på Roskildes spillesteder, herunder Gimle, at, der om fem år er sket noget på ligestillingsfronten, så der er langt flere kvinder på programmet.  Det er en opgave for den samlede musikbranche, men det kunne være fedt, hvis Roskilde og Gimle gik forrest i kampen.