Tilbage til oversigt
Tilbage til oversigt

Skrevet af Aske Øland Kjærgaard

onsdag den 31. juli 2024

Fredsduer – Om at skrive en fredssang i 2024

Feature

Skrevet af Aske Øland Kjærgaard

onsdag den 31. juli 2024

Feature

Er fredssangen et fortidslevn fra 1960’erne og 70’ernes ungdomsoprør, eller har den stadig sin berettigelse i dag? Sangskriverne Anne Iben og Camilla Tiedt Frith om processen med at skrive en upartisk fredssang for store og små.

Fredsduer – Om at skrive en fredssang i 2024

Coverbillede 3 Bedre

Anne Iben (tv.) arbejder til dagligt som uddannelses - og karrierevejleder, mens Camilla Tiedt Frith (th.) er korleder og musiklærer på Kulturskolen Roskilde. Men fritiden bruges på sangskrivning og at udgive musik og optræde med den. Foto: Aske Øland Kjærgaard

Hvad gør man som sangskriver og tilhænger af fred, når krig og stridigheder synes at eskalere rundt om i verden og fylde medierne og ens egen bevidsthed? 

I 1960’erne og 70’erne skrev man en protest- eller fredssang. John Lennon skrev ‘Imagine’, Bob Dylan ‘Blowin’ In The Wind’ og Marvin Gaye ‘What’s Going On’? For at nævne nogle få. 

Fredssangene blev integreret i alverdens protester mod ulighed og krig og var nærmest på skoleskemaet i musikundervisningen. Men er fredssangen et fortidslevn? Klippet over og fejet i skraldespanden sammen med de sidste lange hårlokker fra 1960’erne og 70’ernes ungdomsoprør? 

I nutidige konflikter tages smartphones og sociale medier i brug som protestredskab mod krig, da det er en hurtig måde at dokumentere, sprede et budskab og danne fælles front. Overflødiggør det protest- og fredssangen?

Anne Himmel Due 1
Foto: Aske Øland Kjærgaard

Nej, siger sangskriverne Anne Iben og Camilla Tiedt Frith, da jeg møder dem til en snak om ’Fredsduer’ – en upartisk fredssang skrevet i tæt samarbejde mellem de to.

”Jeg har haft kvaler med at lave sådan en sang. Er det for naivt? Hører fredssangen 70'erne til? Men det gør den jo ikke. I processen med at skrive sangen, er jeg blevet mere overbevist om, at den har sin berettigelse, og at især børn kan have behov for at synge om fred i urolige tider,” siger Anne Iben.

Jeg har haft kvaler med at lave sådan en sang. Er det for naivt? Hører fredssangen 70'erne til? Men det gør den jo ikke. I processen med at skrive sangen, er jeg blevet mere overbevist om, at den har sin berettigelse, og at især børn kan have behov for at synge om fred i urolige tider.

En fredssang tager form

En kold vinterdag i 2023 sad Anne Iben hjemme og følte sig afmægtig. Når hun tændte for nyhederne blev hun mødt af krig i Europa og Mellemøsten. Og hvad gør man så med sin magtesløshed? Som sangskriver greb Anne Iben sine våben i form af blyant og guitar og begyndte at skrive en sang om at vælge fredens sti.

Til at begynde med skrev tekst og melodi sig selv, men der manglede noget. Sangen føltes uforløst, og hun havde brug for kyndig hjælp. Derfor hoppede Anne Iben på sin cykel og susede hjem til sin ven, sangskriver og korleder Camilla Tiedt Frith. 

”Vi fik snakket os ind på, at der skulle være noget, der fløj – både tekstmæssigt i form af de hvide duer og melodisk. Så vi taler om det i mol i versene, og så sender vi duerne afsted i dur i omkvædet,” forklarer Camilla Tiedt. 

Med Camillas omkvæd og Anne Ibens vers var en ny dansk fredssang født. 

Coverbillede 2 Bedre
Foto: Aske Øland Kjærgaard

Alle Børn Har Ret

I 1991 gik Anne Iben i folkeskole på Tjørnegårdsskolen i Roskilde, hvor læreren Kim Larsen i forbindelse med børnekonventionen skrev sangen ’Alle Børn Har Ret’. Her er der ikke tale om Gasolin og Kjukken Kim Larsen, men om hans navnebror, som var musiklærer på Tjørnegårdsskolen dengang. Med hjælp fra Amnesty International blev sangen indspillet i et professionelt studie, udkom på CD og oversat til en række sprog. 

'Alle Børn Har Ret' blev et hit, og sammen med sine skolekammerater optrådte Anne Iben med sangen i de daværende tv-programmer Eleva2eren og Snurre Snups Søndagsklub. 

Anne Iben oplevede på egen krop og sjæl, hvordan en sang kan give en følelse af samhørighed og være et brugbart værktøj for et barn til at forholde sig til uhåndgribelige størrelser som menneskerettigheder og krig.

Camilla Tiedt er ligeledes rundet af fredssangen fra sin opvækst. Klasselæreren var Tvind- og UFF-aktivist og morgensangsmappen bugnede af sange om fred vs. krig og lighed vs. ulighed. Allerede i 4. klasse skrev Camilla Tiedt sin første fredssang med titlen ’Bomber, Kanoner og Krudt’.

”Jeg ved ikke, om det er realistisk, men vi har et fromt ønske om, at Fredsduer skal synges på de fleste af Danmarks skoler. Fordi vi har oplevet på egen krop, at det kan godt lade sig gøre,” siger Camilla Tiedt. 

Fredssang er fællessang

Da de sad sammen og fik Fredsduer på plads, blev de enige om, at den primært skulle være målrettet børn. Det vil sige, at den skulle være letforståelig og nem at synge, men voksne skulle også kunne synge den og føle noget.

”Både melodisk og kompositorisk er sangen meget simpel. Den er let at lære og huske. Det gør, at du kan høre den én gang, og allerede anden gang kan du begynde at nynne med,” siger Camilla Tiedt. 

Det er også tilfældet her, hvor nogle børn bryder ud i omkvædet på en bustur efter at have sunget den til kor.

Spejler man Fredsduer i mange kendte fredssange, gør det samme sig gældende. De er simple i melodi, tekst og struktur, hvilket gør dem fængende og lette at spille og synge med på. Fredssang er fællessang.

Fredsduer er lavet på klaver og guitar, og musiklærerne ude på skolerne kan nemt lære den. ”Det er få akkorder, man sætter en capo på – alle kan spille og synge det nummer. Det er med fuldt overlæg, at den er så ligetil,” forklarer Anne Iben.

Også sangens tekstunivers bruger simpelt og velkendt billedsprog. 

Den hvide due er oprindeligt et symbol på fred, frihed og renhed fra religionen, som er blevet brugt utallige gange i kunst og kultur siden, for eksempel hos Picasso og i åbningsceremonier til De Olympiske Lege. Desuden bruger Fredsduer genkendelig symbolik som stjerneskud og rød jord kontra hvid himmel. 

”Som voksen og som tænkende individ, er det rigtig svært at begribe, forholde og tale om de her ting. Også uden at blive sat i en bestemt lejr. Det er med fuldt overlæg, at Fredsduer er så simpel i billedsprog som muligt for at kunne få lov til at udtrykke sig om noget, der er komplekst, men i en form og i et sprog, vi alle sammen forstår – små som store,” siger Anne Iben.


Camilla Himmeldue 1
Foto: Aske Øland Kjærgaard

At synge om, at vi har vores frihed endnu, det er super vigtigt at huske på og værne om, og det synes jeg, at man bliver mindet om, når man synger en fredsang.

De to sangskrivere tror på, at følelsen, der opstår i kroppen, når man synger en god fredssang sammen med andre, er tidsløs. Børn og unge i dag kan have ligeså meget gavn af den følelse, som Anne Iben og Camilla Tiedt havde, da de gik i folkeskole.

Og det virker til, at andre deler den holdning.

En række musiklærere rundt i landets kommuner har givet tilsagn til, at de vil bruge sangen i deres undervisning. Fredsduer er blevet sunget i en række korsammenhænge med både børn og voksne, og Sangkraft Randers har vist interesse for projektet. 

I efteråret skal sangen stå sin hidtil største prøve, når den skal brages ud i Roskilde Domkirke af flere hundrede børn. Det sker i forbindelse med Verdensarvsdagen den 24. oktober.

I videoen her synger elever fra Kulturskolen Roskilde Fredsduer akkompagneret af Anne Iben og Pernille Marstrand og dirigeret af Camilla Tiedt Frith.