Tilbage til oversigt
Tilbage til oversigt

Skrevet af Mikael Pass

fredag den 1. marts 2024

Ny redaktør og kommunikationsansvarlig i Musikbyen Roskilde

Skrevet af Mikael Pass

fredag den 1. marts 2024

1. april overtager Aske Øland Kjærgaard roret på Polyfons kommunikationskanaler og skal ligeledes varetage kommunikationen for Kulturskolen Roskilde.

Ny redaktør og kommunikationsansvarlig i Musikbyen Roskilde

IMG 9033 Redigeret Mindre

Aske Øland Kjærgaard har mange års erfaring indenfor kommunikation samt musik- og lydproduktion.

1. april bliver Musikkontoret i Byens Hus og ikke mindst Polyfons kanaler beriget med en ny stemme og ansigt, når Aske Øland Kjærgaard starter i stillingen som kommunikationsansvarlig og redaktør i Musikbyen Roskilde. Ud over at producere og redigere indhold på Polyfons website, nyhedsbreve, podcast-streams og sociale medier får Aske også ansvar for Kulturskolen Roskildes kommunikation. 

Musik helt ud i fingerspidserne

Musikken spiller en kæmpe rolle i Askes liv og det har den gjort siden han havde musik på A-niveau på Roskilde Gymnasium, hvor han samtidig brugte al sin fritid på musikprojekter.

Og musikken og lyden har fyldt meget i hans hverdag og professionelle karriere lige siden, hvor han både har spillet i bands, produceret musik og musikvideoer og ikke mindst skabt lyddesign til bl.a. podcasts, dokumentarfilm og teaterforestillinger.

Gennem årene har Aske ligeledes været projektleder for workshops om elektronisk musik for unge i samarbejde med musik- og kulturskoler på Københavns Vestegn og i Sønderjylland.

Han er uddannet i musik og lyddesign fra Sonic College og i digital design & kommunikation fra IT-universitetet i København med fokus på kreativ konceptudvikling, designprocesser, formidling og projektledelse.

Relaterede artikler