Forventningspresset på børn og unge er stort i disse år. Børns Vilkår rapporterede i 2020 at 1 ud af 7 af eleverne fra 6. – 9. klasse ofte eller hele tiden har følt sig stresset den sidste måned pga. forventingspres.

Det er forstemmende tal, men ifølge psykolog og adfærdsekspert Henrik Tingleff er en af de ting, der kan være med til at løse denne trivselskrise et større fokus på begrebet psykologisk tryghed.

”Psykologisk tryghed handler om at mennesker blandt hinanden tør fejle, tør tvivle, tør udvise og dele bekymringer, usikkerheder og manglende kompetencer. Det gør de, fordi de føler sig sikre på, at de ikke bliver udstillet, nedgjort, straffet eller udstødt fra fællesskabet. Det handler om, at jeg får lov at være i flokken med de fejl og mangler, jeg har,” forklarer Henrik Tingleff.

Begrebet psykologisk tryghed er bannerført af Harvard-professoren Amy Edmundson og er ifølge Henrik Tingleff et af de mest populære begreber inden for psykologien i disse år. Og det virker da også til, at der er meget at vinde ved at fokusere på psykologisk tryghed i sociale kontekster.

F.eks. har techvirksomheden Google fastslået at psykologisk tryghed er det vigtigste pejlemærke ift. at vurdere, hvilke af deres teams, der fungerer og performer bedst. I forbindelse med Projekt Aristoteles undersøgte de hvilke dynamikker, der var udslagsgivende i forhold til forskellige teams’ præstationer. Psykologisk tryghed var det mest udslagsgivende parameter, når man sammenlignede med andre parametre som diversitet, gruppens faglighed, sammensætning af personlighedstyper eller styrken i gruppens allerede eksisterende relationer.

Kan dans skabe mere psykologisk tryghed blandt børn og unge?

En person som arbejder aktivt med at skabe gode forhold for psykologisk tryghed er koreograf og dansefacilitator Thomas Nørskov, der er tilknyttet egnsteatret Aaben Dans i Roskilde. I forbindelse med projektet Skabertrang faciliterede han en workshop på teatret, hvor unge fra forskellige institutioner skulle mødes og skabe noget nyt sammen.

At stå foran en gruppe unge mennesker med målet om at få dem til at bevæge sig sammen i et rum, er en situation, som Thomas har prøvet mange gange før. Det er ifølge ham en situation, der kræver at den voksne opererer med en fintfølende opmærksomhed på at balancere mellem inklusion og ambition og mellem udøvelse af autoritet og tilladelse til frihed.

”Jeg tænker rigtig meget på at skabe et trygt rum, de kan træde ind i. Det handler rigtig meget om at være være åben, venlig og tale langsomt. Det er vigtigt at anspore, at afvæbne og gøre nogle ting, hvor vi sagtens kan finde på noget. Hvis der er nogle der stikker ud og er meget bedre end andre, så kan man nemt komme til at føle, at her kan jeg alligevel ikke være med, så det gælder virkelig meget om at finde nogle ting, som er så brede som muligt og hvor alle kan være med.” forklarer han.

Det er ifølge Thomas Nørskov først når det trygge rum er bygget op, at man kan gå videre til de næste opgaver og her er det vigtigt, at den voksne tør at gå forrest for at skabe et rum, hvor fejl er velkomne.

”Jo mere de voksne tør at sætte sig selv i spil og kaste sig selv under bussen jo bedre. Jeg er selvfølgelig den der først kaster mig selv ud og laver alle mulige skøre ting,” forklarer han.

Er du blevet nysgerrig på sammenhængen mellem dans og psykologisk tryghed? Så kan du lytte til podcasten ovenfor eller der hvor du lytter til dine podcasts.