Empati og medfølelse er vigtigt for et moderne samfund, fordi det skaber en højere grad af tryghed, tillid, initiativrighed og fællesskab. Det mener psykolog- og adfærdsekspert Henrik Tingleff og i denne podcastepisode har han valgt at undersøge, hvordan fællesskaber omkring musik og kreativitet kan være med til at skabe mere empati blandt børn og unge.

Til det formål er Astrid Winslow Hammer blevet inviteret i studiet. Hun er leder af Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK) ved Kulturskolen Roskilde, og har været involveret i et projekt, hvor kulturskolen sammen med en flok unge mennesker skulle etableré en række kulturcafé-arrangementer. Idéen med caféerne var at give de unge fik mulighed for at komme på scenen og skabe et åbent rum, hvor andre, som ikke normalt var tilknyttede skolen kunne komme og være med. 

Empati gennem selvstændighed

Den første café blev stablet på benene med en relativ stor involvering fra ”de voksne”, som hjalp de unge med at skabe arrangementet. Til formålet blev der hyret et semi-professionelt band og de ansatte var med til at styre, hvad der skulle udstilles og fremvises på scenen. Den tilgang ramte dog en smule forbi målet ifølge Astrid Winslow Hammer.

”Der kom det meget hurtigt frem, at de unge der bruger huset i virkeligheden gerne ville have et prøverum, hvor de kunne stille sig op med igangværende arbejde og vise det som de ikke var færdige med eller ikke var klar til at tage ud og optræde med. Så der var mere behov for en åben scene eller et trygt rum, hvor man aktivt kunne være i dialog omkring de ting man laver og præsentere det for hinanden”, forklarer hun.

Til næste kulturcafé blev tilgangen derfor lavet om. Her fik de unge frie rammer og bestemte helt selv, hvad der skulle være på programmet og dette blev en succes. De unge oplevede nemlig et specielt rum, hvor det var trygt at gå op på scenen og prøve ting af.

”Det er et tillidsrum. Vi sætter præmissen sådan, at der ikke er noget resultat man skal frembringe. Man skal ikke præstere, men man er i gang. Vi er i gang i en fælles skabende ånd. Det er en meget uformel tone”, forklarer Astrid Winslow Hammer.

Specielt én oplevelse var med til at gøre det klart for Astrid Winslow Hammer, at kulturcafée virkede efter hensigten. Til en af arrangementerne var der nemlig to unge mennesker, der valgte at være de første til at træde op og læse deres digte op, men fordi der ikke var programsat andet, så skabte de unges optræden ringe i vandet.

”I kølvandet på deres optræden var der ikke bare én, men fem andre som også havde lyst til at optræde. De kunne spejle sig i dem, der stillede sig op på scenen og identificere sig med dem og anerkende deres evner inden for det at skrive og deres mod i forhold til at stille sig op og læse op”, forklarer hun.

Når Henrik Tingleff hører om episoden, hvor en flok unge fik modet til at stille sig op på scenen, fordi de kunne spejle sig i andre, bliver han begejstret for det rum, der er blevet skabt.

”I den her aktivitet er der en fantastisk træning i nogle medmenneskelige kvaliteter og kompetencer, som de unge mennesker kan tage med sig - hvad end det er i kunstneriske kontekster eller som forsikringsmedarbejder i Alm. Brand”, siger han og fortsætter:

”Kulturcaféen i Jyllinge er bestemt et sted hvor man kan få sig noget empatitræning.”