Bandakademiet
Bandakademiet er talentudvikling, der virker! Det er målrettet talentudvikling af kunstnere og bands på vej mod en professionel karriere. Det er 360 graders-talentudvikling, der både fokuserer på, hvordan det lyder, hvordan man tjener penge og hvordan man bedst passer på sig selv undervejs.
Bandakademiet er blandt mange andre projekter involveret i Karrierekanonen, hvor vi sammen med DR sikrer, at de udvalgte deltagere bliver tilbudt live show, airplay og talent- og karriereudvikling. Fokus er på at udfordre og udvikle talenterne, så de bliver rustet til en karriere inden for musik.
Bandakademiet sprang ud af Roskilde Kommunes musikbystrategi fra 2005. Strategien ‘Musikbyen Roskilde’ havde et særligt fokus på den musikalske talentpleje og fødekæde. Lokale og nationale ildsjæle og musikaktører udviklede visionen om Bandakademiet og bidrog til udviklingen af talentakademiets første forløb.