Tilbage til oversigt
Tilbage til oversigt

Danish Sonwriting Academy

Elektronisk
Jazz
Hip hop
Klassisk
Sang og kor
Singer/songwriter
Rock
Metal
Kirkemusik
Punk
Pop
For børn
+0

Danish Sonwriting Academy

Danish Songwriting Academy
Elever fra Danish Songwriting Academy i et af skolens studier.

Danish Songwriting Academy er et eliteakademi for sangskrivere og producere, hvis hovedfokus er at uddanne til den kommercielle del af musikbranchen. Med kommercielt, mener vi ikke, at det drejer sig om en bestemt genre, men vi uddanner på den måde, at man som studerende bliver connected med den etablerede musikbranche, får et individuelt rum for at blive opdaget som talent, og værktøjerne til at kunne gå ud og skabe sig en forretning. Siden vi åbnede dørene i 2021, har vores studerende været involverede i mere end 40 single releases. Vi har studerende, der er artistaktuelle, har fået Ugens Uundgåelige på P3 og skriver med store navne som Artigeardit, Fabräk, Barselona, Blæst, Clara Sofie m.fl. Vores studerende har også skrevet titelsangen til DR Ultra serien 'Klassen'.

Akademiet er delvist fondet af branchen selv, og det er derfor organisationerne MPO, Musikforlæggerne, DPA og Koda Kultur, der støtter akademiet. På akademiet bliver man undervist af sangskrivere, producere, managere, publishere, product managers etc. Fællesnævneren for alle vores undervisere er, at de arbejder i branchen og dermed udgør det vigtige netværk, der skal til for at træde ind i branchen. Udover sangskrivning og produktion, bliver man undervist i Business Management, Musikanalyse, Musik For Visuelle Medier og Branding- og markedsføring.

Alt i alt får man alle de værktøjer, der skal til for at gå direkte ind i den etablerede branche og skabe sig en forretning som sangskriver og producer i den etablerede branche.

Bag akademiet står Fonden Danish Songwriting Academy, hvilket består af branche og erhvervsfolk. I den nuværende bestyrelse sidder Wiebke Averbeck (Marketings Director United Stage), Erkan Cakmak (A&R Sony Music), Lene Dissing (Sangskriver Startone Music), Niels Mosumgaard (Tidl. forperson DPA), Aage Hagen (Tidl. undervisningleder på Rytmekons) & Kim Lykke Sommer (Direktør Tryg Affinity). Akademiet ledes af rektor Anne Meldal Nørgaard, der har mere end 15 års erfaring med artist development og talentudvikling fra labels som disco:wax, No3 & Warner Music.

Tag kontakt

Anne Meldal Nørgaard

Rektor & Direktør for fonden

Ditte Øland

Fagkoordinator