I denne artikelserie på Polyfon beder vi ildsjæle fra det roskildensiske musikliv om at beskrive deres arbejde, deres inspiration og deres drømme for Roskilde som musikby gennem svar på tre simple spørgsmål. 

Vi kalder det "3 hurtige til.." og den næste i rækken, vi har spurgt, er leder af Kulturskolen Roskilde, Anja Reiff. 

Kulturskolen Roskilde er i skrivende stund en relativt ny konstellation. I August 2023 blev Roskilde Musiske Skole og Roskilde Kulturskole nemlig lagt sammen i en organisation, som kom til at hedde Kulturskolen Roskilde. Anja Reiff var leder af af Roskilde Musiske Skole, men er fortsat som leder for den samlede organisation, der nu tilbyder undervisning i billedkunst, dans, drama og lyrik udover musikken. 

I denne artikel kommer hun blandt andet ind på hendes tanker om sammenlægningen af Roskilde Kulturskole og Roskilde Musiske Skole, hendes kærlighed til klassisk musik og et forslag til hvordan Musicon kan tiltrække flere børn og unge..

Hvad optager dig i dit arbejde med musikken lige nu?

I Kulturskolen Roskilde er vi selvfølgelig meget optagede af at udfolde alle de nye muligheder efter sammenlægningen af de to tidligere musiske skoler i Roskilde, hvor fokus i første omgang har været indadtil i forhold til at få alle eleverne, medarbejderne og de mange eksisterende samarbejdsprojekter godt og trygt med over i den nye, samlede organisation. Nu er tiden for alvor kommet til at løfte blikket mod de udviklingsperspektiver, som sammenlægningen har åbnet mulighed for, og her er fokus først og fremmest på at skabe nye tilbud, samarbejdsprojekter og undervisningsformater, der ved siden af alle de eksisterende tilbud kan række ud til endnu flere børn og unge i Roskilde – også dem, der ellers ikke opsøger musikalske og kunstneriske aktiviteter, dem, der har særlige behov, og dem, der af mange forskellige grunde ikke trives i deres hverdag.

Som en af de centrale kulturinstitutioner i Roskilde ønsker vi at bidrage endnu mere aktivt til indfrielsen og videreudviklingen af Musikbystrategien. Jeg ser det ikke som en modsætning, at vi både arbejder for at skabe og formidle musik og kunst ud fra hele denne forunderlige verdens egen værdi, og samtidig aktivt bidrager til at løfte den samfundsopgave, som alle offentlige institutioner bør tage medansvar for. I begge sammenhænge arbejder vi med at skabe meningsfulde fordybelsesrum og fællesskaber, hvor det enkelte barn kan udvikle sig individuelt og sammen med andre, og hvor kreativitet, rummelighed og oplevelse af eget og andres bidrag til helheden skaber naturlige forudsætninger for livsglæde og medborgerskab.

At bidrage til disse livsvigtige og meningsfulde aspekter af børns og unges udvikling optager både mig og alle Kulturskolens engagerede og fagligt kompetente medarbejdere, og det skaber en dejligt levende og dynamisk arbejdsplads at agere i netop disse felter. Hver eneste dag bliver vi lidt klogere på, hvordan vi kan udfolde dette arbejde endnu mere – og sammenlægningen til én stor Kulturskole, der dækker hele kommunen, har for alvor sat turbo på denne udvikling.

Hvor finder du inspiration i dit arbejde med musikken?

Jeg kommer fra en familie, hvor musikken altid har været et levende og centralt omdrejningspunkt. Mine forældre var/er begge musikere, og både min mand og tre af mine fire brødre har ligesom jeg hver på deres måde valgt musikken som levevej og arbejdsområde. Det betyder, at skellet mellem arbejde og fritid er ganske flydende for mig, og der er generelt musik omkring mig som en naturlig del af min tilværelse.

Selv er jeg rundet meget af den klassiske musik, og har et livslangt kærlighedsforhold til de store klassiske operaer, særligt af Verdi, Puccini og Wagner, som jeg igen og igen vender tilbage til. Bach, Mozart, Beethoven, Brahms, Rachmaninov og Carl Nielsen er også helt uundværlige elementer i mit eget musikalske univers – og så har jeg et virkelig blødt punkt for musicals.

Den største inspiration til mit daglige arbejde finder jeg dog i hverdagen. Når jeg oplever nogle elever, der pludselig foretager kvantespring i deres udvikling, og opdager, at de kan meget mere, end de troede – hver for sig og sammen. Når jeg taler med en lærer, der netop har fået en ny ide til at samarbejde, der kan åbne elevernes øjne for helt nye musikgenrer eller kunstarter. Når jeg taler med nogle af de andre kreative musikaktører i Roskilde, og der straks opstår ideer om nye muligheder for samarbejde, partnerskaber og aktiviteter for borgerne. Når jeg modtager en mail fra en mor, der skriver at hendes søn for første gang har fundet en fritidsinteresse, som virkelig interesserer ham, og hvor han oplever at fungere meget bedre socialt end i de øvrige sammenhænge, han færdes i.

Hver dag opstår sådan nogle meningsfulde momenter – og derfor er det et virkelig privilegeret job, jeg har. 

Hvis du tænker fem år ud i fremtiden – hvad er så den største forandring du håber er sket i Musikbyen?

Jeg håber og tror, at de mange dygtige, engagerede og vidt forskellige aktører i Musikbyen – kommunale og ikke-kommunale – til stadighed vil bidrage til at løfte og videreudvikle Musikbystrategien, så den både er et stærkt fundament for det pulserende, lokale musik- og kulturliv, og en drivende kraft i at skabe kulturaktiviteter og rammer, der potentielt er relevante, meningsfulde og livgivende for alle borgere i Roskilde Kommune.

Konkret håber jeg, at den aktuelle debat om udviklingen af bydelen Musicon vil føre til en ny vision for området, der sætter fornyet fokus på børns og unges muligheder for at bruge bydelen aktivt til en bred vifte af musik- og kulturaktiviteter. Musicon er en helt særlig juvel i Musikbyen Roskilde, som mange andre kommuner betragter med interesse og beundring, men der savnes et aktivt børne- og ungemiljø omkring skabende aktiviteter på musik- og kunstområdet i dette ellers helt unikke smørhul af kreativitet og modig byplanlægning.