Skrevet af Aske Øland Kjærgaard
onsdag den 27. november 2024
Mange spillesteder og festivaler ønsker at reducere deres klimaaftryk, men mangler viden og ressourcer. Bæredygtighedseksperterne Christian Gade Bjerrum og Hanne Halbye giver konkrete råd til, hvordan koncertsteder kan gå i en grøn og bæredygtig retning uden at miste pusten.
Bæredygtig omstilling: Sådan kan mindre spillesteder og festivaler gøre en forskel
De globale klimaforandringer kræver omstilling af alle dele af samfundet, og musiklivet er ingen undtagelse. Heldigvis er branchen klar til handling. I 'kortlægning af grøn omstilling på koncertsteder og festivaler i Danmark’ fra i år svarede 96%, at de ønsker at reducere deres klimaaftryk, men 72% følte samtidig, at de mangler viden om, hvordan de går til opgaven.
Ifølge Christian Gade Bjerrum fra Bæredygtigt Kulturliv NU og Hanne Halbye fra Grønnere Musik behøver bæredygtighedsrejsen dog ikke være svær og uoverskuelig. Med små konstante skridt, klare mål og et fælles løft i branchen kan kulturlivet bevæge sig i en grønnere og mere bæredygtig retning.
"Pluk de lavhængende frugter først"
En grøn og bæredygtig omstilling kan føles sej og tung for mindre koncertsteder. For hvordan takler man komplekse miljøproblemer med begrænsede hænder og midler?
Ifølge Christian Gade Bjerrum fra Bæredygtigt Kulturliv NU er svaret at starte i det små med overskuelige tiltag, der kan sættes hurtigt i værk. ”Mine mange års erfaring med bæredygtig omstilling siger mig, at man skal plukke de lavthængende frugter først".
De lavthængende frugter kan være at fjerne engangsplastik eller at servere plantebaserede måltider for artister og personale. Det kan være gode første skridt mod en mere bæredygtig hverdag i organisationen, siger han.
Hanne Halbye fra Grønnere Musik foreslår at "spise elefanten i små bidder" og fokusere på ét område ad gangen. Ved at lægge sig fast på et specifikt forbedringsområde, kan man tænke i små, lavpraktiske tiltag, der ikke kræver en kæmpe indsats at implementere. Det kunne være affaldshåndtering eller energiforbruget.
”Er der for eksempel kun koncerter fredag og lørdag, så sørg for, at køling er slukket de andre dage,” siger hun og tilføjer, at køling udgør en større del af energiforbruget end opvarmning, lys og lyd.
Grønnere Musik har udarbejdet en overskuelig grøn tjekliste til livemusik med forskellige fokusområder, som du tilgår her.
Strategi og planlægning
Mens små tiltag er en god start, er det afgørende for en vedvarende omstilling, at man arbejder strategisk og lægger en plan, lyder det i kor fra de to bæredygtighedseksperter.
"Ved at starte med de områder, man selv har kontrol over og udarbejde en konkret plan i fællesskab, kan koncertsteder langsomt opbygge et bæredygtigt fundament," lyder det fra Christian Gade Bjerrum.
Hanne Halbye fremhæver en vellykket proces hos spillestedet Train i Århus. Hun og holdet kortlagde først alle CO2 udledende områder, hvorefter det blev vedtaget at fokusere på energiforbruget og derefter affaldshåndteringen.
"Ved at dele opgaven op i håndterbare dele blev processen overskuelig for alle," siger hun og tilføjer, at "ansatte, ledelse og frivillige blev inkluderet tidligt i den strategiske planlægning. Det gav et fælles drive om opgaven og et sundt grundlag for en længerevarende omstilling."
Et nyttigt værktøj til at formulere grønne ambitioner er en såkaldt Green Rider. Inspireret af artisternes kravlister kan en Green Rider fungere som et manifest for koncertstedets bæredygtighedsmål, som "skaber klarhed og et fælles udgangspunkt for koncertsted, artister og publikum," forklarer Christian Gade Bjerrum.
Find inspiration til din Green Rider her.
CO2 beregning
CO2-beregnere er et redskab der, via en række stedsspecifikke data, kan give et indblik i en organisations klimaaftryk og afdække de største syndere.
Metoder som Greenhouse Gas Protocol (GGP) er populære blandt større festivaler, men for mindre koncertsteder anbefaler Christian Gade Bjerrum, at man bruger sine ressourcer andre steder.
"Vent med CO2-beregningerne til, der er ressourcer og hænder til det. Brug i stedet energien på handling og planlægning," siger han.
Søg eksterne midler
Det er ikke de kunstneriske midler eller driftsbudgettet, der skal dække de grønne initiativer. Christian Gade Bjerrum opfordrer i stedet til at søge midlerne fra eksterne fonde.
"Mange tænker: Vi har ikke råd til det og tror, at de skal bruge kunstneriske midler til at lave en omstilling. Nej, det skal I ikke. I skal simpelthen ud og få pengene andetsteds, fordi der er så mange penge derude,” siger han.
Samtidig er en ansøgningsproces en god mulighed for at bringe ekstern ekspertise ind i omstillingsarbejdet. På den måde kan organisationer blive støttet i hele processen fra planlægning til implementering.
”Når man har os eller anden ekspertise med i ansøgningsprocessen og planlægningen, står man ikke alene. Man har nogle fagfolk i ryggen, der kan hjælpe med at løfte opgaven fremadrettet,” lyder det fra Christian Gade Bjerrum.
En kollektiv indsats
Selvom det kan være nyttigt med en bæredygtighedsansvarlig, kræver en langsigtet bæredygtig omstilling en kulturændring hos hele organisationen.
”Hvis der skal ske en organisatorisk forbedring på et dybere plan, skal man have alle med. Bæredygtighed må aldrig blive én persons ansvar," siger Hanne Halbye.
For at styrke organisationens kollektiv foreslår Christian Gade Bjerrum, at man samler ledelse, ansatte og frivillige til seminarer og workshops med bæredygtighed som tema. Her kan en ekstern facilitator hjælpe til at skabe en fælles forståelse, et sprog og en motivation for omstillingen.
Fællesskabet gør det realistisk at grøn, bæredygtig omstilling skrives ind som fast punkt i møder og tænkes naturligt ind i produktionsplanlægningen.
“Det skal ikke være noget, der kommer som et add-on. Man skal op på et niveau, hvor det er på dagsordenen hver gang,” lyder det fra Christian Gade Bjerrum.
Inspiration og vidensdeling
Zoomer man ud til en samlet kulturbranche er godt samarbejde og vidensdeling på tværs af aktører vigtigt, hvis branchen som helhed skal løfte sig. Det går for langsomt, hvis hjulet skal genopfindes hele tiden.
"Når vi deler erfaringer og løsninger, accelererer vi den grønne omstilling. Det handler om at inspirere hinanden. Hvis nogen har gjort noget smart, så kan man kopiere det. Det er jeg totalt fortaler for. Men det er jo svært, hvis folk ikke fortæller om det," lyder det fra Hanne Halbye.
Åbenhed skal der til for at bryde med Greenhushing. Mange små spillesteder tøver med at dele deres bæredygtige handlinger - måske fordi initiativerne virker små og ubetydelige i det store hele. Det er en hindrende og destruktiv tendens, lyder det.
”Den skal man komme over. Der er mange koncertsteder, teatre og kulturinstitutioner, der gør gode ting, som de ikke fortæller om. Det er problematisk, for der er andre, der kan lære af det, man gør. Selv små initiativer kan inspirere, og så kan man løfte i flok som branche,” siger Christian Gade Bjerrum.
Heldigvis sker det også mere og mere, at organisationer erfaringsdeler. Festivalerne Northside og Roskilde Festival samt spillestederne Gimle og Voxhall i Århus fremhæves som musikaktører, der deler deres bæredygtige rejse - visioner og konkrete tiltag - med omverdenen.
Et bæredygtigt arbejdsmiljø
At sikre et godt arbejdsmiljø er ifølge begge eksperter afgørende for at opretholde engagementet i en længerevarende bæredygtig og grøn transition.
”Selvom vi har en presserende dagsorden om at få styr på de økologiske kriser, så skal vi også passe på, at vi ikke brænder ud – at vores eget indre klima brænder op,” siger Christian Gade Bjerrum.
Rom blev ikke bæredygtigt på én dag, og det vigtige er at komme i gang med omstillingen nu - et skridt ad gangen. Som Christian Gade Bjerrum konkluderer: "Det handler ikke om at være perfekt fra dag ét, men om at starte og gøre en forskel med det, man kan."